Rita og René
Turen var planlagt til at Narbonne, hvor der var bestilt plads hjem med Autozug. Vejen ned skulle foregå via Normandiet og Bretagne. Alt i alt omkring 4000 km. i bagdelen inden vi ville være hjemme igen.
Første gang med GPS (Garmin 2620), der viste sig at være den perfekte vejviser. Efter vi havde taget 3. afkørsel fra motorvejen efter Femern, så vi ikke en eneste meter motorvej inden vi kørte om bord på toget i Narbonne 2 uger senere. Faktisk så vi på denne tur langt flere landbrugsredskaber end vi så lastbiler. Vejene var ind imellem så små, at der groede græs på midten. Det tog lige et par dage at vænne sig til GPS-en. Et par regler vi hurtigt lærte:
1. Kør kun mod tankstation, hvor der ligger flere samlet. Skulle den ene være lukket, er der rimelig sandsynlighed for at en af de andre er åbne. NTV-eren kørte vist på de sidste dampe den ene dag.
2. Kør mod de større byer og landeveje, når tiden nærmer sig for at finde et overnatningssted. Der er ingen kroer eller hoteller ude i de helt små byer og hotellerne i GPS-en er ikke de billigste.
Alt i alt en pragtfuld tur, der gerne gøres om, bare på et lidt senere tidspunkt. Temperaturen nåede ikke meget over 10 grader før vi kom ned til Middelhavet og vi fik et par ordentlige skyller undervejs.
Normandiet byder på rigtig mange fantastiske oplevelser, ikke så meget køremæssigt, men kulturelt. Ud over strandene fra D-dagen findes her nogen af de flotteste haver i Frankrig og uanset om du er havemand eller ej, er det helt sikkert en kæmpe oplevelse. Check lige om det er en af mindedagen du ankommer til området. Vi var der da 60-års dagen for landgangen blev fejret - lidt mange mennesker.
Bretagne har en vild flot natur og bautastenene er imponerende. Tag endeligt turen helt ud vest på. Ud over betagende, flot og imponerende natur serverer de fantastisk seafood. Vejene er begge steder fortræffelige, hvis det ikke lige er udfordring man er på jagt efter ;-)
Efter flere problemer igennem vinter og forår var 1100-eren blevet lovet helt klar. Den kørte også perfekt til vi nåede Sydfrankrig, men-men... Efter en herlig tur fra Cap d'Agde til Andorra for at få monteret et nyt fordæk, ville den pludselig igen ikke mere. Så er gode råd dyre, når man står på en øde vej i Frankrig uden at kunne et ord fransk og ens personlige tolk befinder sig langt væk. Det lykkedes via SOS at få arrangeret en bil til at samle maskinen op og samtidig køre forbi lejligheden vi havde lejet. 1100-eren blev afleveret i Perpinon, hvor fra de 2 dage senere ringede og spurgte om vi ikke snart hentede den for den fejlede jo ikke noget. Ud og hente den, tilbage på stranden og nyde de sidste dage i solen. Natten før vi skulle køre til Narbonne og toget regnede det, så for at være sikker blev bimmeren startet tidligt - den spandt som en mis eller hva' sådan en bokser nu siger. Alt blev pakket og afsted gik det mod toget, sådan cirka 15 meter så døde l.....
Efter megen snak frem og tilbage, tænders gnidsel og stress blev SOS overtalt til at transportere den til toget. Samme flinke redder kommer og samlede os op, til Ritas og den lille vinges store fornøjelse. Vel ankommet til Narbonne syntes vores redningsmand vi lige skulle checke om den nu ville starte og BRUM, no problem...
Resten af turen forløb uden problem, det var først da den blev vasket, den igen ikke ville starte. Det viste sig at være en hall-et-eller-andet, som faktisk var blevet skiftet inden turen, men som åbenbart igen var defekt. BMW fik sine første skrammer i troværdigheden.