Afsnit:
1. Hele turen i tekst
2. Links
3. Garmin log og spor
4. Statistik for turen
5. Pas passeret på turen
6. Videoer fra turen
7. Billeder fra turen

Søndag 22. august 2010
Sidder ved bredden af lille sø lige før Lago Magiore og ser tilbage på en skøn uge med masser af sving og pragtfulde udsigter.
Turen startede mandag den 16. august med afgang fra jobbet og overnatning lige syd for Lübeck. Vejen syd på lå klar tirsdag morgen og ruten var lagt øst over for at undgå regnvejr ned igennem Tyskland. Det blev en lang dag med varieret vejbelægning og vejrforhold. Det hele startede fint med tørre og gode veje, men des længere syd på jeg kom, des dårlige veje og vejr. Heldigvis fik jeg tanket ved indkørslen til Tjekkiet, så uden lokal mønt på lommen gik det syd på for fuld fart. Gode veje, der trods regnen var OK at køre på. Godt 260 km. blev det til uden stop, før Østrig blev nået og der kunne tankes cola på en tom mave. Donau og Linz blev nået ved 20-tiden, hvor der helt ærligt ikke var mere energi tilbage. Til gengæld var den ”flade” etape nu overstået og alperne inden for rækkevidde.
Ons- og torsdag var ren lykke med tørre veje og næsten skyfri himmel. Dolomitterne blev krydset, krydret med diverse pas og små snoede veje. Onsdag nat blev tilbragt på toppen af Passo Brochon, hvor der ligger et hyggeligt hotel, med meget overkommelige priser. Desværre blev pas og forsikringspapirer glemt i receptionen ved afrejsen næste morgen. Det bliver spændende at se, om de kommer hjem med posten (det gjorde de). Torsdag morgen viste vejret sig fra sin bedste side og kursen blev sat mod Stelvio, med mål i Lugano, hvor Flemming og Peter skulle ”samle” mig op fredag formiddag. Stelvio var en helt speciel oplevelse, med et helt vildt antal ”tornati”, hvor en del af dem var meget stejle og tæt på hinanden. På toppen af Stelvio i godt 2700 meter, er det et helt cirkus med pølseboder og små butikker med alskens ting og sager ingen har brug for. Turen ned igennem Livigno er mere afslappende og efter en lang dag blev Lugano nået. Endnu en gang viste det sig, at ingen af de hoteller, jeg havde fundet i TourenPlanner eksisterede. I stedet blev det til et 3-stjernet hotel, der efter prisen burde have været 5-stjernet. 95 euro, special low price, var mindst 50 euro for meget. Næste chok kom, da aftensmaden skulle betales på en restaurant, der aldrig kommer i nærheden af en Michelin stjerne. 2 øl, hovedret og kaffe blev til 500,- kr. Det er bare urimelig dyrt at bo og spise i Schweiz. Om aften blev der korresponderet lidt med F1 og jeg besluttede at køre til Milano for at møde dem der, så vi ikke skulle spilde mere tid end højst nødvendigt.
Fredag morgen gik turen så mod Milano og vejen Givanni Pascoli, der viste sig at være en vej, som fandtes utallige steder, ikke kun i Milano området, men hele Italien. ”Bakkerne” var forsinkede, så da jeg kom frem til første Giovanni Pascoli og det helt sikkert ikke var der vi skulle mødes, blev der gættet på en anden destination. Heller ikke her var det den rigtige bydel, så endnu en ny destination blev fundet – heller ikke her…
Nu var jeg træt af at køre rundt og rundt, så da Flemming endelig kom frem til stedet, de skulle leje deres maskiner, fik jeg GPS koordinaterne. Håndtaget blev vredet om og et kvarter senere fandt jeg gutterne i gang med at pakke deres maskiner.
Færdigpakket gik turen nord og øst for fuld fart. Ikke mere tid til afslapning og hygge, nu skulle der køres. Turen gik tilbage mod Dolomitterne og Stelvio, som vi lige var oppe og besøge en gang mere. Denne gang kun fra Livigno siden. På vej ud af Livigno røg vi pludselig ind i en kø lige efter et sving. Det resulterede i en ret så hård opbremsning. Så hård, at F1 lige måtte samle maskinen op igen. Han glemte at slå støttebenet ud, inden den kom så langt ned, at den ikke længere var til at holde. Lidt småskrammer på S4-eren blev resultatet, men heldigvis ingen fysiske skrammer på 1-eren. Efter ufatteligt mange sving og med godt fart i maskinerne, blev det besluttet at overnatte i Livigno. Lettere sagt end gjort, alt var optaget. Først efter hjælp fra en flink receptionist blev et lille hotel lidt uden for selve Livigno by fundet. Hotel La Tea viste sig at være et rigtig hyggeligt hotel, med meget flotte værelser og dejligt kolde øl. Maden var ikke noget at skrive om, men vi blev mætte og hvem kan klage med udsigten til bjergene lige uden for vinduerne i godt 2100 meters højde?
Næste dag gik det mildest tal med fuld fart mod Schweiz og endnu flere pas og sving. På et tidspunkt blev jeg lidt nervøs da der skulle drejes og ”Bakkerne” manglede. Efter at have ventet betydeligt længere end normalt ringede jeg til Flemming, der ikke rigtig havde tid til at snakke. Han var i gang med en ”hyggelig” samtale med en schweizisk politimand. Han mente jeg skulle komme tilbage og hilse på dem, meeeen det havde jeg nu ikke lige lyst til. Efter et stykke tid og 300 franc fattigere kom de begge ned i adstadigt tempo. Det viste sig, at de havde forbrudt sig mod loven ved at krydse en enkelt fuldt optrukken linje, surt show. Nu blev tempoet sat lidt ned og de fuldt optrukne streger ikke overskredet ret meget resten af turen i Schweiz. Inden dagen var omme, fik vi lige en løftet pegefinger, da vi midt i et sving kom forbi et sted, hvor (viste det sig senere) en tysk MC-kører var røget ud over vejsiden og 10 meter ned i en skov.
Endnu en gang viste det sig, at det skulle blive et problem, at finde en seng for natten. Efter at have besøgt en del hoteller og var kommet til Meiningen, kørte vi op foran Park hotel, byens dyreste hotel. Heller ikke her var der plads. En rundringning til alle hoteller inden for 50 km. på GPS-en gav samme resultat. Nu var gode råd dyre. F1 gik i gang med at charmere receptionisten i Park hotel og Peter og jeg blev kreative. Det lykkedes Peter at blive henvist til et herberg i byen af en flink dame på en campingplads og samtidig kom F1 ud og fortalte, at der var reserveret plads på selv samme herberg. Det bedste der kan siges om den overnatning var, at der var senge at sove i.
Søndag gik turen atter op i højden via utallige serpentinersving og fantastiske udsigter. Der var lige tid til at stoppe et par steder, nyde udsigten og tage lidt billeder. Ruten var lagt med afslutning i Milano for F1 og Peter, mens jeg skulle til at vende snuden mod nord. Ved 13-tiden stoppede vi i Varzo på vej ned fra bjergene og de sidste pas. På gensyn frokosten blev indtaget i Trattoria Derna, med udsigt til de sidste alpetoppe. Fantastisk mad og atmosfære, der helt sikkert er et gensyn værd. Sagde hej og på gensyn til ”Bakkerne” ved 14-tiden, efter et fantastisk måltid. Jeg kørte lidt videre af småveje, mens temperaturen støt steg, efterhånden som højdemåleren viste mindre og mindre højde. Da der stod 34 grader på termometret og hotel Due Palme dukkede op ved søbredden, tog jeg en lynhurtig beslutning, stoppede og huskede at slå støttebenet, ud inden jeg hoppede af maskinen og ind i hotellet kølige skygge.
Så var al strømmen på den medbragte PC-er opbrugt, så efterfølgende er tilføjet ved hjemkomsten.
Resten af eftermiddagen blev brugt til at puste ud, slappe af og nyde livet. Michelin skiltet på døren til hotellet viste sig at være garant for rigtig god og dejlig mad. Da jeg 22.30 endelig fik adgang til receptionens computer for at udskrive Autozug billetterne, som Rita havde bestilt, var det på høje tide at trække lagenet op over hovedet og håbe på lavere temperaturer til turen nord på.
Mandag morgen viste sig at være lige så lummervarm som søndag, så det var bare med at komme op i højden igen. Inden bjergene og højderne blev nået, nåede termometret lige at vise 35 grader. Heldigvis faldt temperaturen efterhånden som de første pas dukkede op og på den nordlige side af alperne var temperaturen ”kun” 26 grader. Lörrach blev nået i god tid, så jeg indtog et solidt måltid og en liter kølig dunkel bier, inden ombordkørslen kl. 1900. Nu var det så spændende, hvor mange der skulle være i kupeen. Folk kom dumpene enkeltvis, så da vi nåede 5, var vi klar over, at der var fuld booket. En ældre fransk/svensk dame var dog meget betænkelig ved at skulle sove sammen med os andre. Det til trods for, at jeg var den eneste mindre godt duftende MC-kører. Inden længe havde hun fundet en anden kupe, så vi blev 4. Snakken gik lystigt imellem de 3 tyskere, der alle var bilfanatikere. Det var ikke meget jeg havde at byde ind med, ud over at anbefale dem en tur til Löddeköpinge.
Efter en rimelig god nattesøvn blev Hamburg nået lettere forsinket og det sidste stykke hjem over klaret i god stil ad småveje til færgen og fuld fart resten af vejen hjem ad motorvejen.
Den absolut bedste og mest oplevelsesrige alpetur til dato, som ubetinget tåler en gentagelse.

Links og et enkelt hint:
Hotel Pizzo degli Uccelli. OK hotel på toppen af Passo Brochon - www.hotelpizzodegliuccelli.it 
Hotel La Tea. Dejligt hotel i Trepalle i Livigno. www.latea.it 
Hotel Due Palme. Fint hotel perfekt beliggende ved søbred. www.hotelduepalme.it 
Bar Trattoria Derna. Rigtig-rigtig god restaurant (lukket onsdage). Pizza Agnesetta 4, 28868 Varzo. I.

Garmin log - Spor

17. august - Turen fra Lübeck til Mauthausen syd for Linz i Østrig. 988 km.

18. august - De første 12 alpepas og der overnattes på Passo Brocon i Dolomitterne. 550 km.

19. august - Endnu 7 pas der i blandt Stelvio bliver passeret på vej mod Lugano. 470 km.

20. august - Besluttede at mødes med Flemming og Peter i Milano. 102 km.

20. august - Fra Milano Due Route over 9 pas inden overnatning lige nord for byen Livigno. 396 km.

21. august - De næste 9 pas passeres nu primært i Schweiz med overnatning i Meiningen. Den første del af ruten var sporet blevet slettet ved en fejl. Genoprettet efter TourenPlanner ruten. Ca. 476 km.

22. august - Turen tilbage mod Milano med endnu 5 pas inden vi skilles og jeg kører nord på. 266 km.

23. august - Ruten fra Sempione til Lörrach og Autozug via de sidste 5 pas. 469 km.

Top af siden

Statistik for turen:
4376 Km. eksl. turen med Autozug. Forbrug 18,2 km/l eller 5,5 l/100km. Max fart 211. Gennemsnit 70. Total køretid 62:30. 47 pas passeret. Her af 8 styk 2 gange. Total 39 forskellige pas passeret.

Top af siden

Videoer fra Turen:

Alle videoer fra flere ture

Albula op fra nord.

Albula ned mod sydøst. Fra toppen ned til byen La Punt-Chamues.

Livigno pas fra Bernina. Vejen fra byen Bernina og op til Livigno via Livignon pas.

Livigno pas fra Livigno og mod syd. Nedkørsel fra Livigno.

Maloja pas. Nedkørsel fra St. Moritz.

Nufenen fra øst mod vest, Passo delle Novena. Rute fra Airolo mod vest.

Nufenen ned mod vest. Vejen ender i byen Ulrichsen.

San Bernardino fra nord mod syd.

Splügen pas op fra syd. Videoen starter kort efter Chiavenna efter vi kom ned fra Maloja pas.

Splügen pas toppen. Opkørsel fra Chiavenna mod Schweiz.

Splügen ned mod nord

Stelvio ned via Umbrail. Fra toppen af Stelvio ned via Umbrail pas med grusvej en del af vejen.

Stelvio op fra Livigno.

Top af siden