René
En tur til Klagenfurt i Østrig for at heppe på Rita, der havde besluttet sig for at gennemføre en Iron Man (3,6 svøm, 180 cykel og 42,2 løb og det hele måles i kilometer).
Turen ned var planlagt til godt og vel en dag. For ikke at hænge i trafikken ville jeg køre tidligt, men at vågne kl. 0400 var bare ikke planen. Nå, af sted og syd på uden trafik er skønt og vejret perfekt med tørre veje og omkring de 20 grader. Lidt nede i Tyskland blev der lige kølet lidt, da en eller anden hældte en ordentlig spand vand ud af himlen.
For at få den korteste vej var det primært hovedveje, der blev kørt på i starten, men syd for Berlin blev det autobahnen, der tog over og så gik der ellers fart i det hele. 180-200 marcherede 1100-eren fint og havde det "sidste gear" ikke været umuligt at finde, var det gået endnu hurtigere. München blev rundet for fuld skrue for at undgå et mega-regnvejr, der med sine kulsorte skyer og lyn ikke indbød til at sænke farten.
Da klokken var godt 1700 lå Alperne lige foran visiret, desværre ikke med sol og varme. Sorte skyer og våde biler indikerede, at det perfekte kørevejr var ved at være overstået. En lille snak med Rita i Klagenfurt var ikke mere positiv. Det havde regnet hele dagen på deres side af de store sten.
Efter en hurtig rådslagning, nemt når man kører alene, blev det besluttet at fortsætte syd over. Op over bjergene så hurtigt det nu kunne lade sig gøre på de våde veje. Fy for den, hvor det bliver koldt på toppen af de sten. Klokken 2030 blev bremsen aktiveret for sidste gang den dag, ved Pension Isabel i Klagenfurt.
Den længste tur til dato var slut og en glad mand var nået sit mål. 16 timer og godt 1400 km. 1100-eren var perfekt at køre på, når lige undtages det manglende gear. Godt 300 kilometer klarer den på en tank med topfart. Husk at slå sidestøttebenet ned, inden du stiger af efter at have kørt en tankfuld op. Det var held hele menageriet ikke kom til at ligge og rode på jorden, da der skulle tankes. Godt nok sidder man behageligt, men den manglende motion gør ikke led og muskler særlig mobile, de første par minutter efter man har svunget benet over sadlen.
Rita gennemførte sin Iron Man med bravur - KANON flot og absolut en præstation, der er værd at tage hatten af for. At fruen så ikke en gang kunne smile, da hun kom i mål bare fordi det tog ½ time længere end beregnet, pyt med det. 13½ times svømning, cykling og løb slår bare 16 timer på 1100-eren med flere MC-længder.
Turen hjem over gik over Grossglockner i rigtig MC-vejr. Høj flot blå himmel med et par hvide totter og temperatur i lavlandet på omkring 20 grader. Grossglockner er en hel speciel oplevelse med ubeskrivelige naturscener og fantastiske veje at køre på. Det eneste der skuffede, var så hurtigt det hele var overstået og turen igen forgik uden de store stigninger og flotte udsigter. På vej hjem blev natten tilbragt i Magdeburg og resten af turen foretaget i meget mageligt tempo.
Nu venter jeg bare på, hvor jeg næste gang skal have fornøjelsen af at køre hen for at heppe...
Der blev kun taget billeder på hjemturen - Har du ikke været en tur i området ved Grossglockner kan det anbefales. Alle billeder er fra overkørslen af alperne via Grossglockner.