Rita og René
Vi startede med to faste punkter på turen, som endte med at blive på godt 4600 kilometer alt i alt. Lidt langt på grund af manglende planlægning inden start, men GPS-en fik os igen igennem det hele på dejlige veje.
For det første skulle vi ned til Baehr for at få installeret ny radioer på maskinerne. Det viste sig, at vores "gamle" kommunikationsanlæg ikke kunne installeres på den nye bimmer - moderne elektronisk pangel...
Det andet faste holdepunkt var Autozug pladsen hjem fra Bozen eller Bolzano, alt efter om du er tysk eller italiensk.
Turen ned igennem Tyskland gav lidt forsmag på, hvad der kunne forventes. Der var sne i luften lidt syd for Hamburg, så Winterberg levede helt op til sit navn. Det var ikke det sidste sne vi så på den tur.
Der var bestilt plads hos Baehr, så vi var de første på liften. Efter nogle timers hårdt arbejde var begge maskinerne monteret med det nye samtaleanlæg. Vi tog en lille tur og vendte tilbage for at få rettet en enkelt fejl og så var det ellers tilbage på hotellet til en kold fad. Dagen efter gik det videre syd på, desværre med dårligt fungerende radioer, så efter et par hundrede km. gik det igen nord på - tilbage til Baehr med tudefjæs. Denne gang blev hele Ritas radio udskiftet og her efter kunne vi pludre løs lige til vi nåede sidste dag, hvor der igen blev bøvl med anlægget. Det skal siges Baehr har været meget flinke til at udskifte / reparere og anlægget virker perfekt nu.
Turen gik nu ned i de franske alper rundt Mont Blanc, hvor det viste sig at de fleste pas endnu var lukkede. Når man kører nede i dalen og kan se passet kun er 1200 meter er det umuligt at tro der ikke er sket en fejl og skiltene med info om passene er lukkede eller åbne bare er blevet glemt. Vi tog chancen, som alternativ til en stor omvej og en tunnel. En lokal var så flink at oplyse det ikke ville være noget problem at komme over på motorcykel. Første forhindring var et hegn med et skilt, hvor der blandt andet stod morte - nu er René ikke så god til Fransk, så det blev oversat til "Skal sættes på plads efter gennemkørsel". Vi nød udsigten og kunne på GPS-en se der ikke manglede meget mere end 150 højdemeter før vi var over. Ikke at der blev sagt på meget på radioen - Rita havde mumlet et eller andet om tåbeligt, vanvittigt og du får selv lov til at køre dem ned igen. Det viste sig, at ferme faktisk definitivt betyder lukket. Hvad morte betyder må slås op i en ordbog. Vi opgav da vejen var fuldkommen skjult af en stor snedrive der var noget længere end selv det mest dristige tilløb kunne overkomme. Maskinerne blev vendt, radioen forblev tavs og hegnet blev behørigt lukket efter os på vej ned igen. Nærmeste vej viste sig at være en omvej igennem en tunnel.
Turen gik nu ad Napoleon ruten og igennem gorges et eller andet, vildt imponerende og helt sikkert det nærmeste Europa kommer på Gran Canyon. Det er ikke sidste gang vi skal ned i det område og se nærmere på den Napoleonsrute. Efter et kort besøg hos gode venner nær Nice gik turen videre ned igennem Italien til Firenze, der nu var blevet vores sydligste mål. En dejlig tur til en rigtig dejlig by. Alt for kort tid med en dag i Firenze, men toget skulle nås.
Vel ankommet il Bolzano havde vi faktisk en hel dag før maskinerne skulle lastes, så hvad bruger man tiden til, hvis det ikke skulle være en frisk tur over et par bjergpas - Spa-bad selvfølgelig. Næste gang vi kommer i nærheden af Bolzano, skal turen helt sikkert igen lægges forbi det helt nye spa i Merano.
Den mest bredmåsede, er den røde til venstre - af nogle kaldt pølsevognen.
Godt saunaerne var varme og store på hotellet.
Ferme = Lukket
Morte = Det er ikke smart at fjerne afspærringen og køre videre - eller noget i den retning ;-)
Rita er bare super anretter, når der skal findes alternativer.
OG så var der ikke mere batteri på kameraet og laderen lå hjemme i Værløse...