4.
til 18. maj 2007
Rita og René - 3920 km (plus 180 ekstra til René for en lille radio
reparationstur).
Årets tur startede med at blive kaldt motionsturen, men endte med at
hedde alpeturen.
En helt igennem kanon tur, hvor der blev kørt efter den blå
himmel og solen. 3 dage med regn, hvor af de 2 blev til hviledage.
Et enkelt pas blev passeret igennem skyerne, resten med blå
himmel, måske let skydække, men solen skinnede det meste af
tiden.
Til trods for planlægningen uden om de højeste pas og med en minimal
køren i alperne blev det til turen med de fleste pasovergange ind til
videre. Vejret artede sig ikke som vi ville og efter som vi havde
besluttet at køre efter det gode vejr, ja så endte det med at vi
krydsede alperne et par gange og kom til at køre på de smukkeste bjergveje, det meste af tiden.
Turen ned igennem Tyskland var som sædvanlig fuld af gode oplevelser. De
hvide asparges blev serveret dagfriske hele vejen på kroer og
restauranter. Vi skulle lige vænne os til en anden dagsrytme i det
tidligere øst. Her står man ikke for tidligt op, så fruens
formiddagskaffe blev næsten til middagskaffe. Vejene igennem Tyskland er
gode bare man holder sig fra de små tidligere østtyske byer og småveje.
Specielt fra Berlin til Rostock fik vi oplevet tidligere østtyske veje. 2
striber cement er luksus i forhold til ægte toppede brosten...
Her i det sene forår skal man lige tage det lidt roligt på bjergvejene.
Belægningen er stadig glat og når temperaturerne i højden er lave, skal
der et meget blødt dæk til for at få ordentligt bid i belægningen.
Vejret i alperne skifter meget hurtigt, så vi holdt godt øje med
prognoserne og diverse vejrinformationer inden vi smuttede over de
højeste pas. Sol og 32 grader i dalen er ikke ensbetydende med sommer i
højden. På toppen oplevede vi ned til 4 grader og på hjemtursdagen
havde det sneet i 1700 meters højde. Belært af tidligere års erfaring
ved vi at det er meget usmart at blive fanget i højden af snevejr.
Ingen grund til forudbestilling af værelse på denne årstid. Specielt
dalene ved skikområderne findes mange og rigtig
gode hoteller. De fleste tilbyder saunaland og pool. Vi lærte denne gang,
at det så absolut kan betale sig at bestille halvpension sammen med værelset.
Ud over maden alle steder var fra god til super lækker, så var det
væsentligt billigere end at bestille a' la carte.
Turen forløb uden nogen uheld og begge maskiner spandt som små
missekatte hele vejen. Eneste udfald var kommunikationen, hvor det til
sidst viste sig at være en løs forbindelse i en hjelm.
Ud over hotel Seela i Bad Harzburg var Jagdhof i Merano turens
højdepunkter med hensyn til overnatning og mad. Jagdhof er ubetinget et
af de mest smagsfuldt indrettede hoteller vi har besøgt.
For første gang tog vi et par overliggere og planlagde ture ud fra
hotellet. Det skal bruges mere i fremtiden, så vi kan opleve endnu mere
de enkelte steder.
Se de daglige planlagte ture samt
højdekurver for turene. |
 |
Den bedste afslutning på en god
dag. |
 |
Rita skulle lige checke
vandtemperaturen - det var ikke helt blevet sommertemperatur i de nordlige
søer i Tyskland... |
 |
En herlig lille rundtur i Harzen
blev rundet af med apfelstrudel med slagzahne på torvet i Goslar. |
 |
Så'en lille kage tager det ik'
mange sekunder at fortærre - uuuuhm |
 |
Så var det ellers fuld fart syd
på mod alperne, så vi kunne komme ned i solen.
Efter en nat i Bamberg er vi nu næsten i Füssen ved foden af alperne. |
 |
En lille rundtur på små 60 km.
bragte os rundt til ikke mindre end 4 slotte og borge, hvor af det ene
efter sigende er brugt som inspiration til Torneroseslottet. Mange -
rigtig mange turister, men betagende. |
 |
Ud ad små veje til næste
oplevelse. Faktisk var vi på et tidspunkt i tvivl om GPS-en havde lokket
os på cykelstier... |
 |
1200 meter oppe ved borgruin
blev kaffen og udsigten nydt. |
 |
Alperne lokker, så efter
vejrudsigten blev afgang fra Füssen planlagt til næste morgen. |
 |
Inden de første større bakker,
skal der lige en kop stærk kaffe indenbords.
Pas på ikke at komme for tidligt af sted, så skal man bare vente længe
inden den første spand tjærre. |
 |
Frokosten nydes i Schweiz. Dyrt,
specielt når der betales med Euro, men hvem vil ikke betale for sådan en
udsigt til sandwichen? |
 |
Heldigvis er det gratis at
stoppe og nyde den vidunderlige natur.
Først et kig den ene vej... |
 |
så et kig den anden vej... |
 |
og så lige et nærbillede af
alle de smukke forårsblomster. |
 |
St. Moritz i baggrunden. Det er
nemt at forstå betagelsen af dette område, når det altså ikke er hvidt
over det hele. |
 |
En lille afstikker op til Julier
passet, som vi passerede i 2003 med sne fygende over vejen og med høje
driver på begge side.
Og selvfølgelig en af de ukuelige og altid nærværende cyklister, de er
godt nok seje. |
 |
Nogen siger der er koldt på
toppen, men lige denne dag var der faktisk varmt... |
 |
Typisk lille rasteplads på
toppen af et pas - stadig Julier. |
 |
Er du ved Como søen, så giv
dig selv tid til en tur rundt søen. Dejlige veje masser af sving og
skønne landskaber. |
 |
Så skulle vandet selvfølgelig
lige testes i Como også. Meget bedre temperatur og masser af fisk. Godt
de ikke vidste vi havde nydt en af deres fætre aftenen før på den
lokale restaurant. |
 |
For at følge solen og nyde
livet blev turen nu lagt mod Merano, hvor vi sidste år nød en dag i byen
nye kurbad. |
 |
Det blev dagen med de fleste
bjergpas og den oprindelige tur blev ændret, da vejen igennem Livigno var
lukket af sne. |
 |
Der er blevet højere til loftet
og humøret er mindst lige så højt. |
 |
Det ene
"postkortbillede" afløste det andet i en uendelig strøm. |
 |
Kan man andet end være glad? |
 |
Madpakken nydes inden de sidste
km. inden Merano. |
 |
Efter en dejlig eftermiddag og
aften på Jagdhof i Merano går turen videre mod nordøst og Zell am See.
En lille tur op i skyerne. Faktisk det eneste pas, hvor vi ikke havde blå
himmel. |
 |
Hvem skulle tro det billede er
taget ikke ret lang tid efter Jauffen passet var blevet passeret igennem
skyerne? |
 |
Øjnene kan slet ikke blive
mætte af udsigten. |
 |
Hva' ska' man sige?????
Lykken er... |
 |
Brennerpasset blev passeret i
god stil - men ikke lige det jeg havde forestillet mig. Vejen til og fra
fejler dog intet. Utrolig flot og med dejlig MC-vej, bare man holder sig fra
motorvejen. |
 |
Så er dagen oprundet for en tur
over Gross Glockner. Husk 17 Euro pr. maskine. Mange penge, men dem
allesammen værd... |
 |
Indkørslen til hoch alpen
strasse Gross Glockner kan lokke alle til at betale uden det mindste lille
kny, men med jordens største smil på læberne. |
 |
Toppen er nået, men her er
koldt - kun 4 grader. |
 |
Udsigten fra Edelweisspitze blev
nydt med hjelm. Ikke nok med den lave temperatur, vinden var 40-45 km/t
så det føltes ret koldt. |
 |
Brosten og ret skarpe sving på
vejen op til Edelweisspitze og Bikers Nest kan være en udfordring for de
fleste. |
 |
Ned i læ er det sommer igen. |
 |
Midt i maj er der god plads på
MC-parkeringen, men udsigten fejler ikke noget. |
 |
Så går det ned af... |
 |
Alle hausfrauen fra Unterbergen
ved Klagenfurt var mødt op for at tage imod os, eller også var det møde
i husmoderforeningen. |
 |
De langhornede græssede lige
uden for vinduerne og på en dag med småregn hele dagen var de da meget
hyggelige at kigge på. Heldigvis kunne vi komme på nettet, så der blev
ryddet lidt op i posten inden turen gik hjem over næste dag. |
 |
Sidste dag skulle nydes inden turen
gik nord over med DB Autozug. |
 |
En flink MC-fyr havde givet et
par gode råd og turen mod Slovakiet var flot. |
 |
Første grænse på turen, hvor
passene måtte fremvises. |
 |
Et blik tilbage mod alperne. |
 |
Og et kig ind i Slovakiet.
Heldigvis kom der et par enkelte krøller undervejs, ellers var vi vist
faldet i søvn inden vi igen skulle en tur nord på.
Lidt sjov at køre i Slovakiet, hvor GPS-en ikke viste ret mange veje... |
 |
Tilbage i Østrig er alle vejene
igen på GPS-en og det er til at finde ud af hvilken vej vi skal. |
 |
Klagenfurt og Villach inden for
rækkevidde i god tid før lastning. |
 |
Så god tid, at der lige blev
tid til en kølig og en "morfar" inden der skulle lastes. |
 |
Berlin er nået og vores svenske
"værelseskammerater" gør sig klar til at følges med os mod
DK. Er sikker på de aldrig tidligere havde kørt på hverken toppede
brosten eller smalle jordveje på deres fine HD...
Men Rostock blev nået i tide - ikke for tidligt, men i tide og alle kunne
grine. |
