Sommertur til Alperne 2008

29. juni til 10. juli 2008 Rita og René Første gang vi har kørt så sent og nok også en af de sidste. Ud over varmen - op til 32 grader i dalene - var priserne næsten fordoblet fordi sommerhøjsæsonen var startet. Men vil man over nogle af de rigtig høje pas i de franske alper, kan man ikke være sikker på, at de er åbne før efter 1. juli. Ved planlægningen skal der også tages hensyn til Tour De France, hvor man risikerer, at vejene lukkes for reparation og klargøring til Touren. Inden turen gik ned til alperne blev søndagen brugt til en tur i Schwarzwald, som absolut skal ses og køres en anden god gang. Hele området er perfekt til frisk MC-kørsel med små snoede veje og flotte landskaber. Der er masser af motorcyklister og kaffesteder i området, så ud over frisk kørsel, er der også mulighed for hyggesnak. Vejene i de franske alper var af meget varierende kvalitet, lige fra perfekt til meget hullede og nedslidte samt under reparation. Vi havde perfekt vejr på hele turen, men det kan anbefales, at holde et vågent øje med vejret, da det kan skifte meget hurtigt i de store højder og fra den ene side af et pas til den anden. 3 dage blev tilbragt på de pragtfulde stande ved Cap d'Agde, det meste af tiden under en parasol for ikke at blive alt for røde. Hjemturen med Autozug fra Avignon til Berlin tog 19 timer, så det var pragtfuldt, at vi fik en kupé helt for os selv. Fra Berlin kørte vi til Sassnitz på Rügen og tog færgen til Trelleborg. Helt perfekt med "kun" 4 timers sejltid. Se de daglige ture samt højdekurver for turene.
	"Hviledagen" før Rita kom ned blev brugt til en tur i Schwatzwald. Det er så absolut et område, der godt kan bruges et par dage på. Masser af små spændende snoede veje, hvor de tyske motorcyklister muntrer sig.
	F-800 ST-eren lastet i Altona, næsten klar til afgang mod Lörrach.
	Rita vel ankommet til Lörrach. Så er det bare med at få startet turen syd over tilbage til alperne.
	Inden bjergene bestiges bliver der lige nydt en flaske Evian i byen Evian. Ingen grund til at bestille med bobler for det laver man ikke. Tjeneren så helt forfærdet ud, da vi forgæves forsøgte at forklare vi gerne ville have en flaske Evian med brus.
	Halloooo Henrik og Sofieeeeeee..... NU går den altså snart ikke længere. Hver eneste gang vi kommer på besøg er I ikke hjemme.
	Men vi må indrømme jeres hus bliver rigtig dejligt. Vi glæder os til vi en dag træffer jer hjemme.
	Og så kom vi ned i alperne for alvor. Vejret var pragtfuldt og alle vejene i god stand, så det var en fornøjelse. Rita var rigtig glad for 800-eren. Nu skal der godt nok lige køre til før hun ikke ligger lige i baghjulet og skubber.
	Helt fantastiske udsigter. Højt til himlen og udsigt til de næste højder der skal passeres.
	Kaffepauserne er vigtige indslag i dagsprogrammet. Uden mad og drikke går det bare ikke. Det er pragtfuldt at finde små hyggelige steder, der serverer de skønneste måltider.
	Man kan falde helt i svime over udsigten. Desværre måtte vi vende om for vejen frem var lukket, formentlig fordi man var ved at forberede Tour de France. Et godt råd, hvis du vil køre i områder hvor det løb bliver gennemført, tag af sted i god tid før eller vent til bagefter. Forberedelserne til Touren kan medføre diverse lukninger er veje og pas.
	Til dato højeste pas vi har passeret. En hel fantastisk oplevelse at stå så højt oppe i flot solskin og nyde udsigten.
	Ja vi var der faktisk begge to.
	I den højde ligger der vist sne hele året. Faktisk var der åbne skilifter og skiløbere i områder lavere beliggende end, hvor vi var.
	Liften bag René er dog ikke i brug. Det er ikke så meget højden, som udsigten, der kan gøre en helt åndeløs.
	L'Arpelin var et af de rigtig hyggelige hoteller juli 2008. Ikke særlig stort, men med god atmosfære og mad. Der er garageplads til maskinerne, så dug på sæderne ikke skal tørres af om morgenen. Hotellet er beliggende i 1745 meters højde kun 7,5 km. fra toppen af Col d'Izoard.
	Col d'Izoard en tidlig morgen Rita syntes det var en lidt for brat opvågning, at være på toppen af et pas lige efter vi var startet.
	Men udsigten og Ritas fotografiske evner fejlede intet til trods for den bratte opvågning.
	Skal vi så se at komme videre?
	Ja-ja hvor bliver du af? Vejen ned blev lidt af en prøvelse. Rita fik højdeskræk og måtte sætte farten ned, selv om det var den bedste belægning vi kom til at køre på. Vejen var nyasfalteret og uden nogen form for afmærkning. Samtidig var det ingen hegn eller afskærmning og mange steder var der ret så kraftig fald ned i kløfter på begge sider af vejen.
	Gad vide, hvordan her ser ud om vinteren? Vejen gik lige igennem et lavineområde, så der bliver vist ryddet mere end en enkelt gang om året.
	Landskaberne i de franske alper er meget afvekslende.
	De sidste høje pas er ved at være passeret og kursen bliver sat mod syd og Middelhavet.
	Så er der ikke meget sne på tinderne mere og temperaturen stiger så småt.
	Vandet er blevet turquis og blåt og temperaturen er kommet op på 30 grader. Der skal luftes godt ud under pauserne.
	En enkelt Gorge blev det til. Vi kom til at køre bag en lastbil lastet med gasflasker. Chaufføren stolede fuldt og fast på, at alle andre ville holde tilbage for ham. Hornet i bundet og fuld fart frem igennem enkeltsporede tunneller og rundt hårnålesvingene.
	1060 meter kan man vel dårligt kalde for et pas, men til gengæld kunne området bryste sig af en restaurant med Michelin stjerne. Vi var så heldige, at hotellet vi indlogerede sig på, lå lige ved siden af restauranten og de havde sikret plads til deres kunder. Et af turens bedste måltider blev nydt den aften. Bøf med masser af trøffel.
	Et øde område af Frankrig nord for Marseilles, hvor den franske modstandsbevægelse Maquisen under 2. verdenskrig gemte sig for tyskerne. Meget tæt lav bevoksning i et ikke særlig gæstfrit landskab.
	Så nåede vi ned til sumpområdet La Camarque tæt ved Middelhavet. Vi har endnu de vilde heste til gode, men området er rigt på alverdens grøntsager. Camarque er et af Europas største vådområder, som dækker et areal på ca. 140.000 ha. Dette sumpede område danner de perfekte betingelser for et af Frankrigs største fuglereservater. Camarque er en spændende verden med ægte cowboys, halvvilde heste, sorte tyre, flamingoer, store saltstepper og rismarker.
	Middelhavet er nået og sol, vind og hav nydes et par dage i Cap d'Agde.
	Så er det tid til at komme nord over. Denne gang gik turen hjem fra Avignon. Garminen ledte os ud på de helt små veje. Den ene vej var faktisk så lille, at det slet ikke var en vej, men en vinmark, hvor bonden med stor forundring så os vende om for at komme tilbage til en lidt større vej med asfalteret overflade.
	Der blev pakke godt og grundigt på færgen fra Sasnitz til Trelleborg. Heldigvis var der ingen søgang ellers var 1200-eren blevet klemt. En dejlig ferie med godt vejr og masser af oplevelser i de høje franske alper.

Dagsetaper, som de blev gennemført. Ikke alle som oprindeligt planlagt, da der var lukkede
pas og veje, så den oprindelige rute måtte ændres. GPS er bare perfekt, når der skal laves om på en
allerede planlagt rute.

Dag 1     

Dag 2     

Dag 3     

Dag 4     

Dag 5     

Dag 6     

Dag 7     

Dag 8     

Dag 9     

Top af siden