23. oktober 2009
Rejsedag - afgang Kastrup 09.25
Satte bilen i Lergraven og tog Metroen. Stoppet af vagten – forkert billettering – men heldigvis slap vi med at køber en tillægsbillet – PYH! Glat indcheck. NOVIA LOUNGE.
Sad hver for sig på vejen til Frankfurt – men det er OK. Direkte til næste afgang. På grund af forsinkelse ud af Kastrup og forsinkelser i Frankfurt. Sad hver for sig – også til Washington – Øv – det ville ikke lige flaske sig med at få pladser ved siden af hinanden. Og videre ØV – bagagen var IKKE med til Washington – så vi rejste temmelig let. Hentede vores lejebil hos Dollar – og kørte helt glat ind til vores hotel ved hjælp af GPS – hurra for den – og for René.
Boede på Harrison Hotel – 148.$ / nat minus morgenmad. Spiste på ”Harrys” – René burger – Rita Tunsalat med øl. Vi var da lige ude for at handle lidt tøj ind inden vi spiste – var i Macy’s – fint sted og mange lækre ting.

24. oktober
Der var nabounderholdning = støj fra en engelsk skoleklasse – så vi var lige heldige at nå til morgenmad FØR dem. Gik ud igen for at handle lidt mere ind – toiletsager og undertøj m.m. sko til Rita – og jakke til René.
Efter morgenbuffet = 12$ + handel valgte vi gåbenene til a komme rundt. Det Hvide Hus omkranset at forventet security – men dog begrænset antal og i sevenlig afstand for billeder. Turen var beriget af efterårets skønne farver – og lunt vejr. Næste stop var mindesmærkerne for krigene – samt Washingtons vartegn med mindesmærket for 2. Verdenskrig foran på bakken. Der var alle stater repræsenterede med navne og områderne, hvor der blev kæmpet. I en ret akse i form af et kæmpe bassin ligger Abraham Lincoln Memorial. Korea og Vietnam har også deres egne områder med mindesmærker nær Abraham Lincoln Memorial. Der var en mindedag for Korea denne dag, hvor vi var der.
Frokost – lidt regnvejr plus en taxa til den anden ende af aksen, hvor Senatsbygningerne ligger. STORT – OG IMPONERENDE alle vegne. Højesteret ligger også der med sin velkendte brede trappe foran. Vi gik hele vejen tilbage og kom forbi adskillige offentlige bygninger – FBI – Skattedepartementet – Law og Justice – Højesteret og mange flere. Tid for en snack – og heldigvis – for pludselig stod det ned i stænger. Men vi nød lækre gambas og schorizopølser med kartoffelwrap omkring. Øl og sangria – uhm. Aftensmad spiste vi på en lækker fiskerestaurant – Oceanian –og vi fik Østers Rockefeller/blæksprutte. Stewed Halibut / Grillet Halibut – UHM. Træt – ja i seng tidligt (vintertid ?????)

Washington er mange og store bygninger og pladser	Monumenter finder man alle steder for at mindes krige og begivenheder	Der er mange jordegern omkring det Hvide Hus
Rita og huset	Det Hvide Hus	René og huset
Statue of Washington er imponerende høj	Fra Statue of Washington og ned til Lincoln monumentet er der en god lang gåtur	De første imponerende tegn på efteråret
Stort mindemærke for 2. verdenskrig	Alle de amerikanske stater samt krigsskuepladser er nævnt	Alt er STORT i USA, selv den lille sø foran Lincoln monumentet
Så er vi nået til den anden ende og ser ned mod Statue of Washington	Rita tager sig et power nap foran senatsbygningen	Højesteret

25. oktober
Kørte tidligt for at komme til Arlington – MEN AK. Der var Washington Marathon i byen – så mange gader var simpelthen lukket af – og så kunne vi så køre rundt og rundt for at finde en vej lige over på den anden side af broen, hvor kirkegården ligger. Til sidst lykkedes det at komme ud af byen, forbi Pentagon og ind via Fort Meyers, hvor vi lige måtte igennem det store security check for at komme ind. Vi fik et godt indblik i omfanget af kirkegårdens oprindelse – brugen af den med videre. Det er ganske imponerende og viste sig fra sin flotteste side med sol og efterårets glødende løv overalt. Det er tankevækkende, at gå rundt på en kirkegård med over 200.000 døde soldater. Kennedys gravsted blev også besøgt. Her var det mest bemærkelsesværdige det lille simple trækors i plænen, der viste Robert Kennedys gravsted.
Så gik det videre syd-vest over og det ER en fantastisk tid at opleve efteråret og landet på. Vi kom ind i Naionalparken og fik de mest vidunderlige synsindtryk. Vi fandt vej – (igen GPS) til overnatningssted – ganske snørklet og stejl nedkørsel til SUGAR TREE INN. Det så lidt spooky ud – men viste sig at være en perle af rang. Lidt i stil med ”The Lodge” i Sverige – åben pejs og brænde udenfor. Picnic snack basket købte vi og nogle øl – da der ikke var middags mulighed. Vi tændte for ilden og nød middagen i sengen – og bortset fra en løbende røget fisk (i seng og på mig) så nød vi det i lange baner. Jeg faldt omkuld – og René ligeså.

Arlington kirkegården, som man normalt ser den i film	Men ikke alle sten er lige små	Den ukendte soldats grav
Det er tankevækkende at alle de mennesker er dræbt i en eller anden krig	Robert Kennedys grav markeres med et lille trækors	Rita og udsigt mod Washington ved Kennedy familiens gravsted
Arlington dækker et kæmpe område	Efterårsfarverne bliver forstærket af den nedgående sol	Så skal der hygges i hytten

26. oktober
Stod tidligt op og gik ud i den store skov. Det går kun op og ned - så løb blev det ikke til. Hjemme var René i bad og jeg lavede mine 5 tibetanere. René gik op for at få internet adgang – og kom straks tilbage for lige at sige at morgenmaden altså VAR serveret! Det viste sig, at tiden ikke stilles tilbage samtidig i USA og Europa – så vi var lige kommet en time for sent i gang – UPS: Men lækker hjemmelavet morgenmad serveret af husets datter, der bliver undervist hjemmefra. Vi fik spist og kom på nettet – og kørte så videre (uha – den var stadig stejl den bakke).
Flere smukke strækninger – og solen var stadig med, men lidt flere skyer. Vi fandt ud af, at fremdriften ikke er høj på de små veje - og tog en tur på INTERSTATE 81 for at få lidt miles kørt på. Det er til gengæld kedeligt – så retur til mindre veje igen. Der er enorme mængder af kirker af forskellige trosretninger indenfor kristendommen. Vi fandt efter et mislykket forsøg op ad stejl grusvej for at finde Mountain Hillside Cabins (der var øde og så lukket ud) – frem til Hot Springs. Et rigtig hyggeligt sted - Magnolia Inn – hvor vi fik et fantastisk værelse med kæmpeseng og hyggelig gaspejs. Vi kunne desværre ikke spise der – for mange gæster – og fik anvist vej til ”Iron Horse” et lille stykke derfra – hvortil vi gik. Vi fik Burger/ langtidsstegt svinekød – lækkert. Tjeneren fortalte om Hot Tubs i byen – så vi besluttede os for at tage en ekstra dag i byen. Fik lovning på samme pris for næste nat = 122.-$

Morgenstemning	Ikke alt har få efterårsfarver	Morgenen nydes
Hvem ville gætte, at der lå et vidunderligt B&B nede af den vej	Man kan lige skimte det første hus i venstre side	Den hytte vi boede i havde 3 lejligheder
Det blev dagen med farver	Det ene sving efter det andet åbnede for flotte syn	En af de mange småbyer vi passerede
Det ser dejligt ud, men der er meget langt til naboen og endnu længere til byen	Her er højt til himlen	Ikke helt samme standard som de fleste danske B&B
Mon ikke der er plads nok til os begge i den seng?

27. oktober
Byttede værelse til ”miss Piggy Suite” – med 2 soveværelser pejsestue og toilet/bad– til samme pris – imponerende for os – og rigtig lækkert at kunne brede sig og føle sig som luksusgæster. Super morgenmad. Snakkede med Benjamin og Molly – fra Asheville. De amerikanere snakker bare hele tiden – og ja, så må man jo bare se at få nogle informationer fra dem også. Det regnede stort set hele dagen så vi fik planlagt resten af turen. René er bare så forkølet – næsen løber og hovedet er tungt. Over middag var vi klar til HOT TUBS – og det var ret spøjst, skal siges. Vi fik anvist et hot tub udenfor – med bare et halvtag i blik over – så der sad vi i regn og blæst med rigelig varmt vand og hyggede os en time. Hot tub var navnet på et boblebad, hvor der hele tiden løb friskt varmt kildevand igennem. Dernæst massage til os begge – og så var vi godt møre. På vejen hjem handlede vi ”medicin ” til René for nu må der behandles efter symptomerne. Spiste igen på Iron Horse – der var musik underholdning.

Opholdsstuen i Miss Piggy suiten, hvor der selvfølgelig også var netadgang	Fugtige øjne, hverken på grund af maden eller sangen, men en mega-forkølelse undervejs

28. oktober
Tidligt oppe. Løb ca. 20 min – OP og NED – Pyh! 5 tibetanerer blev gjort i det 2. soveværelse – hvor fornemt med så meget plads, at jeg uden at forstyrre René kunne komme igennem de nu 10 gentagelser af øvelserne. Jeg skal nå i alt 21. En sjov ting er, at værtinden her på Magnolia OGSÅ laver Tibetanerne! Efter lækker morgenbuffet pakkede vi bilen og fortsatte mod vest. Kørte endnu en dag gennem et efterårsklædt landskab. Forbi Asheville (Molly og Benjamin) – og mod Chattanooga. Vi gjorde et kort stop ved byens kunstmuseum, hvor vi blev mødt af en flot hest. Den lignede en træfigur – MEN var lavet af bronze – virkelig flot. Efter kaffepausen videre ind i Alabama. Nu var det slut med skovene og landskabet blev mere udfladiget. Kørte stort set på highways – men skal lige huske at fortælle, at der først på dagen var flere spændende MC veje, der godt kan fortjene et gensyn. Alabama har mange sorte indbyggere og i Birmingham helt oppe på 78 %. Vi kørte en del rundt for at lede efter overnatning – René var ikke helt tryg ved at skulle lade bilen stå ved et af vejside hotellerne – så vi tyede igen til at lade GPS’en finde et sted. Via ret så mange snørklede by-vila-kvarterveje i den fattige del af skalaen – nåede vi RCS Resort. Det viste sig at stå for Renaissance Hotel – så vi kom til at bo meget fint den nat. Desværre havde restauranten lukket på grund af selskab – så vi måtte spise i Sports Club. Negative ting er, at man skal betale for WiFi – æv. Vi fik gode drinks #10 Gin Bombay Saphire – som vi også kom til at betale for!!!! Ca. 100.- /drink. René spiste shickenburger med fritter – jeg fik burger m. salat.

Farvel og tak til Magnolia	Ud i efterårsfarverne	Blue Ridge Parkway
Rita øver sig i at tage billeder "on the run"	I virkeligheden er farverne endnu mere imponerende	Den røde farve er beskyttelse med larver og insekter
Lidt motion	Hesten (til venstre) er i bronze	Interstate veje er meget kedelige
Prinsessen på ærten

29. oktober
Tidligt oppe – begge to. Spiste fantastisk morgenbuffet - til 16$ / stk. – Masser af frisk frugt.
Så gik vi i spa-afdelingen – hvor der var kun os – og det var jo vældig dejligt at ligge der i varmt bad – og udenfor silede regnen ned – men det kunne ikke ødelægge oplevelsen. Jeg fik også svømmet et par baner – uden goggles (fik ros af René for teknikken).
Dagens etape gennem Alabama og videre ind i Mississippi blev en dag med fladland – masser af landbrugs områder – fattigdom - men også med sydstats domiciler med mægtige ”gårde” og hvad der hører med til det af indkørsler og behørige skilte ovenover. Efter en del mil inde i Mississippi fik vi endelig set bomuldsmarker – men de så nu lidt sørgelige/vandige ud. Vi fik senere at høre, at regnmængden har været meget større end vanlig og at landmændene ikke har kunnet få høstet i tide. Oktober er normalt tørreste måned der, men indtil nu er der faldet mere end 10 inch så alle tiders rekord var allerede slået. Vi havnede tilfældigt ved siden af et Outlet – men det var et helt nyt og slet ikke udbygget af slagsen – så vi sparede kræfterne. Vi spiste på en kinesisk restaurant, hvor vi kunne spise buffet for et rørende beløb på bare 10 $ - det er verden over, at det er sådan åbenbart med billige priser på kineserrestauranter. Fantastisk billigt og rigtig god mad med alt hvad hjertet kunne begære fra Sushi til stegt and.

Udsigt til pool og boblebad, som vi nød inden afgang	Tilbage på Interstate for en kort bemærkning	Så er det sjovere at køre Highway og komme igennem byerne
Morgen og aften vrimler det med skolebusser	Har man overset skiltet med indianerreservat ses det, når kasinoerne dukker op	En lille søvnig by i Alabama
Rådhuset midt i byen	Husene rundt rådhuset var næsten alle antikvitetsbutikker	Stor mark med bomuld, der aldrig bliver høstet, da den er for våd.

30. oktober
REGN fra morgenstunden – og det blev ved hele dagen – ØV-ØV. Det afholdt os ikke fra at besøge Vicksburg Cementary Memorial. Det er museum med film samt historisk gennemgang /facts omkring et stort slag under borgerkrigen, som udspillede sig netop der. Præsiden Lincoln ønskede at besejre netop Vicksburg, fordi han anså den for at være nøglen til at opnå kontrol over Mississippi med skibshandlen helt fra Illinois til New Orleans. Over 1½ måned udspillede der sig en kamp mellem de føderale tropper samlet bland sydsaterne og kaptajn Grant, der ledede unionens tropper fra nordstaterne.
Vi nåede helskindet til New Orleans – og fandt med hjælp fra PC og GPS det rette hotel. René havde booket aftenen forinden. Ikke noget fint hotel – men OK med hensyn til placering i det franske kvarter. Vi startede med at gå på CVS – medicin til René mod hoste med mere – og derpå drinks, som vi troede var double up – men NÆH. New Orleans viste sig tidligt fra sin ”turistoverpris side”. Derpå til Bourbon Street, hvor der virkelig var gang i den med HØJ musik og udklædning og sang og musik. Nu var det også dagen før Halloween – så derfor mødte vi også de skønne udklædninger overalt. Vi var gennem hele gaden med diverse fristelser for alkoholhungrende – og mandesteder med letpåklædte kvinder i hobetal – og ditto herrer på andre steder (endda oppe på bordene). Vi spiste Gumbo suppe (René) – og jeg shrimps – OK. Var inde på to barer for at høre musik. Det var OK – Men René er meget skuffet over standarden og typen af musik, der nu spilles i gaden. Der var slet ikke cajun musik – eller for den sags skyld jazz – måske bare lige lidt. Hjemme 22 - René var færdig som sanger.

Vicksburg nationalpark til minde om borgerkrigen	Her blev kun serveret spiritus og det af to "rigtige" bartendere - blonde og storbarmede	Første kig på floden Mississippi
Foran hotellet i New Orleans Franske kvarter

31. oktober
Morgenmaden blev indtaget på et af de dyre hoteller overfor – idet der simpelthen var SÅ hundekoldt på den bar, ved vores hotel. Ca. 10 grader – uhhhh med den air condition, kunne de så bare slukke for den når det var koldt uden for.
Fik bilen leveret af p-vagten og startede med at skulle retur – jeg havde glemt kameraet på værelset. Det var trillet under sengetæppet – og for en gang skyld havde jeg ikke endevendt det hele!!! Vi startede med at køre til en have, som René havde læst om. Den er dannet af et privat par, der ønskede en spansk inspireret have (efter inspiration fra Alhambra), det havde vi faktisk gættet inden guiden sagde det. Vi blev vist rundt af en ældre gangbesværet dame, som med stor viden fortalte om de enkelte rum og indretningen, som var uberørt fra tiden, da hustruen stadig boede der. Hustruen var meget pertentlig og ønskede ikke at den moderne teknik med aircondition skulle ødelægge hendes indretning – derfor havde manden udviklet et specielt system til at lade det indgå i loftets friser – ganske nydeligt lavet. Huset var i 3 etager – og emmede af stor rigdom og smag over det hele. Manden døde i ’59 og hustruen overgav det til at være museum i ’78 for at lade andre se de ting, som hun selv var så glad for – hun selv flyttede til et af byens hoteller, da hun ikke længere kunne klare sig selv – men vedblev at komme (og kommenterede hvis noget var flyttet bare en cm).
Næste stop var Old Oak Plantation nordpå. Det blev en længere køretur idet broen, som vi skulle over VAR LUKKET til kl. 16. Det gav en times ekstra køretur – og vi kom til rundvisning kl. 16. Interessant historie om Sukkerrørsplantagen – bygget til et ungt par, hvor manden brændende ønskede sig en farm – men hvor hustruen var byboer og ikke ønskede dette landliv. Stor flot villa i 3 etager – med tilhørende slaver. På en tavle udenfor var alle slavers værdi angivet – alt fra 200 – 1500$ pr stk. De gamle smukke egetræer var ca. 300 år gamle – plantet af en ukendt mand – helt ned til Mississippi floden, som løber bred og mægtig forbi nedenfor alleen.
Først ved 17.30 tiden rullede vi derfra – sydøst over igen – fik set New Orleans lidt på afstand, idet vi kørte over den lange bro over søen. Den er ca. 40 km lang. Overnatningen kom til at foregå på et motel ved highway 98 – praktisk – men ikke noget at skrive hjem om og kedeligt mad (KFC).

En imponerende indkørsel	Og haven var ikke mindre imponerende	Haven smukkeste blomst
2. pladsen gik til denne	Vand- og flisekunst	Ikke almindelige fliser
En lille bregne	På vej over Mississippi	Alle steder er floden gamt bag store høje diger
En imponerende allé af egetræer	Her er plads nok	Sukkerrør
Mississippi til den ene side og sukkerrørsplantager til den anden	Det er rigtig store skibe, der sejler op af floden	På vej over Lake Pontchartrain af den 40 km. lange bro
Den Mexikanske Golf	Sol, strand og blåt vand

November 1.
Tidligt oppe – løb 20 minutter + 5 Tibetanere (mens René gik i bad – det passer lige). Kørte (uden morgenmad) – og fandt først med Renés trænede øjne – et udmærket morgenmadssted – 1½ time senere. Det var de mange biler udenfor, der afgjorde det. Flot vejr – lange lige strækninger med træer på sidelinien. Sad fast i en bilkø på grund af biluheld – bare et par hundrede meter forude! Prøvede at lave en bypass – men uden held. I stedet fik vi sneget os til en netforbindelse på en villavej – og fandt ud af, at der ligger et Outlet / Silversands på vejen. Så var vi der pludselig - og så gik vi på den med krum hals. Sko til os begge (Rockport), skjorter, undertøj, BH og toppe. Trøje Rita – med meget mere. Sluttede af med kaffe, kakao og brownie – uhm. Hvem sagde sukkerafhængighed????? Kørte videre med et hotel/motel i sigte – og SÅ lå det lige der, ned til den Mexicanske Golf – hvor heldige kunne vi være? Vi nåede lige at se den smukke solnedgang – inden vi skulle videre for at spise på nærliggende restaurant – anbefalet. Men HVORFOR skal al fisk PAKKES ind i dej??? Det er dog usmageligt - troede vi skulle have god fiskemad – men endnu en gang slog den amerikanske madkultur igennem. Nå - men ovenpå hvidvin var det ikke svært at falde til ro. Nåede lige at netværke lidt først. Sendte fødselsdagshilsen til Käthe – og hilsen til Mor og Far.

Hele dagen gik turen langs den Mexicanske Golf. Blå himmel og hav med hvide store lange stande	Havde det været sommer og højere temperaturer ville vi ikke være kommet langt denne dag

2. november
SMUK morgen hvor solen var tidligt oppe. Dampen stod op fra det varme vand og rullede hen over det i den kølige morgenbrise – og jeg smuttede en tur i Golfen. Det var bare så skønt og jeg nød køligheden – og at være helt alene i det store hav. (sådan føltes det i hvert fald). Øvelser – og så pakkede vi alle de nye indkøb sammen – OG kørte over på den anden side af vejen og indtog vores morgenmad. Det var en sød lille pink hytte, hvor der blev serveret udmærket morgenmad. Udenfor underholdt papegøjen.
Vi kørte næsten hele dagen langs med vandet i vandkanten – det var bare umådelig smukt med det blå vand og solen, der glimtede i vandet – jo – det kan vi godt li at se på sammen med de brede hvide sandstrande. Det kan godt ses, at orkanerne har gjort indhug i husene langs vandet – der er mange huller i rækken – og mange, som ligger øde samt mange der er til salg. Flere huse bliver nu bygget på pæle - jo længere østover vi kom. Midt på dagen måtte vi ind og fylde kaffe på René – han var lidt ukoncentreret – lange lige kedelige veje kan tage pusten fra selv den mest ihærdige. Enkelte steder var der skiltet med bjørne – OG unger!!! Vi så dog ingen – heldigvis. Derimod megen sump. Vi nåede vores logi ved 16 tiden – Steinhachee hedder det. René havde fundet det på nettet – og synes det lød godt. Det var sandelig også en perle at slutte af med på turen rundt – og vi fik endda brudesuiten. Det var de den dejligste luksus vi har oplevet indtil nu i bolig - med fuldt køkken – bad med jacusi – til 2 personer – og så var der lige en pejs, som kunne betragtes både fra stue og fra badet – fedt nok. Jo vi syntes godt nok, at vi har været utrolig heldige på vores rundtur – og kan varmt anbefale det med B&B – det kan betale sig at køre efter dem. (Der findes en hel bog med de forskellige steder, der er over hele USA – jeg efterlod den der) men nettet er også et godt sted at søge.
Flere af husene er privat ejede. Vi købte honning til Renés hals og sad på verandaen og nød solen. Honning virker godt. Kørte ned til marinaen og kiggede på havnemiljøet. Der var hyggeligt med fiskere, der stod og gjorde dagens fangst i stand – imens der var madfest for pelikanerne og mågerne, når fiskeresterne blev smidt i vandet. Fik drinksen (budweiser) på havnen – og spiste på Fiddlers restaurant. Spiste god fisk der – det var godt nok de mindste portioner på hele turen - jeg blev faktisk ikke mæt. (Dill Grouper / soft shell krabbe og scallops – og så lige key lime pie til dessert – så var også jeg mæt.) Hjemme gik vi i hot tub og nød stemningen med fireplace for enden af badekarret. Jo – det må siges, at være et cosy place. Gik i seng tidligt – 2115- og sov til kl. 7 – jo der soves på ferierne!!

En fantastisk morgen med sørøg - vandet er varmere end luften	Rita helt alene i det store hav	Morgenmaden blev nydt på den lokale restautant
Dekorativt sted	Vores bryllups suite til 140$	En kop te med honning nydes på terrassen
Imponerende stue	Sådan tændes og slukkes der for pejsen - ingen sorte fingrer eller aske	Bade- og boblekaret med udsyn til pejsen
Her har præsident Carter også boet og gået	Rita foran et typsisk "sydstatstræ"	Lystfiskeri er det helkt store i denne del af landet
Dagens fangst renses	Pelikaner og måger slås om maden	Ka' det virkelig passe der ikke er mere i så'en dåse?
Udsigt pejs og havfrue

3. november:
Løb 4,36 km - + øvelser. René fik te med honning på sengekanten. Det går heldigvis fremad med helbredet. Lidt svært at forlade dette skønne sted – men nu er vi på vej mod Orlando. Feriens sidste køredag – Solen oppe fra tidligt – men her 10.30 er der kommet lette skyer. Endnu en gang leder TOMTOM os sikkert til destinationen – og vi indlogerer os på Home Suites Hilton. Det var en ret fed suite med separat soveværelse – og bad/toilet. Køkken og stort tv (det brugte vi slet ikke) – Fitness rum og stor pool udenfor samt hottub. De sidste indkøb i byens to store outlets blev gjort og taskerne pakket med nyt tøj, sko og julegaver. René brugte dagene til dykkermesse og socialisering.

Klar til dagens arbejde	Selv om DEMA  er verdens største dykkermesse fylder dn kun cirka 1/10 af messecentret	Klar til en aften i byen

Top af siden