2010 Aspargestur
30. april til 3. maj Rita og
René Sæsonen for hvide asparges starter i Tyskland medio april og løber til medio juni. Vi elsker begge denne dejlige grøntsag, så da vi så en annonce for hotelophold i "aspagesland" blev vi enige om at køre en tur syd over. Første dag blev kort, da Rita havde vagt til 1540, så turen mod Inger og Ole i Middelfart blev modificeret undervejs. Over Sjælland gik det af hoved- og biveje. En rigtig dejlig tur, der faktisk ikke tog meget længere tid end havde vi kørt motorvej hele vejen. Efter Storebælt blev det motorvej til Odense, hvor vi gik lidt nord over inden kursen igen gik mod Middelfart. Fyn er virkelig en dejlig ø, som vi kommer til at se mere til. Fredag aften blev tilbragt i rigtig dejligt og hyggeligt selskab mens et dejligt måltid og gode vine. Efter en god nats søvn og et overdådigt morgenmåltid var vi klar til at smutte syd over. Nu skulle den nye Zumo 660-er testes. Desværre var vejret ikke lige perfekt. Regn og våde veje er ikke lige Renés favorit, men DMI havde lovet bedre vejr i løbet af dagen. Inden vi nåede Frøslev var regnen ophørt vi var blevet vindtørrede. Det var første gang vi begge var i og så Frøslevlejren, der i dag er en officiel national mindepark for de Frøslevfanger, som ikke overlevede opholdet i KZ-lejr. Der er flere aktiviteter og museer på området. Vi begrænsede os til Frøslevlejrens Museum, der beskriver og viser forholdene i lejren, da den blev brugt af tyskerne til at opbevare primært politi og sabotører. På vej ud var vi forbi Amnesty Internationals permanente udstilling, hvor Inga og kaj hjælper om sommeren. Der var varm kaffe på kanden, så selv om Rita havde sat næsen op efter noget sødt, så var det bedre end ingenting. Videre syd på blev det desværre igen regnvejr. Da vi nåede frem til dagens mål Wingen, var skuffelsen ikke let at skjule, da det viste sig at det udvalgte hotel havde lukket i restauranten både samme aften og dagen efter. Et hurtigt check på GPS-en viste, at der var et hotel lige ud til Elben 18 km. væk, så trods højlydte protester og mumlen i hjelmen fra "kosteføreren" blev en ny destination aktiveret. Heldigvis var Ritas hjelm ramt af "talebesvær" ellers havde jeg nok måttet finde en anden kanal for at få ro. Heldigvis viste det sig, at hotellet Fährhaus Tespe på den nye destination var rigtig dejligt og vi fik værelse med udsigt direkte til Elben. En Doktor Nielsen, at varmt bad og andet tøj på, så var vi klar til at smovse os i friske hvide asparges. Søndag var afsat til en tur på områdets "Spargelrute". Vejret var køligt, men solen skinnede og der var lovet stigende temperaturer. En dejlig dag med gåtur i Ulzen, der ikke var specielt spændende. Vi fandt en rigtig gammel bygning, hvor der havde været restaurant i hundreder af år. Efter eget udsagn var de specialister i schnitzler, så det blev testet. Absolut ingen tvivl om, at de vidste hvordan en schnitzel skulle tilberedes, eneste klagepunkt var, at de kun havde mørkt øl af weissbier typen. På vej rundt var vi kørt igennem Lüneburg, som vi blev enige om, skulle undersøges lidt nærmere. Ruten blev afkortet og omlagt, så vi kom tilbage for at se den gamle bydel. Da vi kom tilbage til Lüneburg var der mere eller mindre trafikkaos. Det viste sig, at der var åbent i alle forretningen, selv om det var søndag. Heldigvis er det altid nemt at finde en P-plads til 2-hjulere, så inden længe vandrede vi igennem den gamle bydel med alle dens flotte og velbevarede bygninger. Fyldte med synsindtryk fra forårsgrøn natur og tysk kultur gik turen tilbage til hotellet, hvor stor dunkel og hvide asparges ventede. Mandag morgen vågnede vi til mørke regntunge skyer, der havde lukket op for sluserne. Vi nød hotellets overdådige morgenmåltid og begav os ud i syndfloden. Heldigvis lysnede det nord for Hamburg og inden vi nåede færgen var det blevet tørvejr, men termometret ville ikke snige sig over de 10 grader. På færgen blev vi enige om, at tage de små veje nord på og smutte ind forbi Eva til en kop eftermiddagskaffe. Eneste lille bump på vejen var, da vi som de eneste holdt og ventede på færgen i Stubbekøpinge for at komme til Bogø. Færgen sejlede slet ikke, så et godt råd er, check lige fartplanen inden turen planlægges den vej. Heldigvis er det ikke den helt store omvej at køre over Farøbroen, så det gik hurtigt nord over igen. Et kort stop i has Eva i hendes skønne hjem blev det til inden vi igen var nået hjem. Links: Garmin
log Statistik for turen: |