|
120618
Efter en god nats søvn, kun afbrudt ved 3-tiden, da det ene høreværn
var faldet ud og forsvundet, forløb natten roligt ind til 0500, hvor den
ene af de 4 tyskeres mobiltelefon gav alarm. Ejermanden undskyldte mange
gange, men skaden var sket…
Høreværnet blev fundet og morgentoilettet klaret, inden Deutche Bahn
serverede deres sædvanlige morgenmad, mens det sidste stykke vej mod
Innsbruck blev klaret. Punktligt 0636 ankom vi og inden ret længe kunne der
køres fra borde.
Inden der var gået mange minutter, var der sving på sving og det
fortsatte uden stop resten af dagen. AlpenMaster turen vil blive
revurderet efter dagens etape, der helt sikkert var en oplevelse. Nogen gange
mere en oplevelse end en fornøjelse. Med godt 27 km. imellem passene
siger det sig selv, der var sving, masser af sving. Vejret var fantastisk
og vejene var tørre, så ingen klage. De første par timer føltes det
som om baghjulet havde svært ved at finde greb i asfalten. Lufttrykket
blev checket og det fik lige 0,2 Bar mere. Om det var trykket eller renere
veje resten af dagen vides ikke, men der var færre ”nervøse” bevægelser
bag fra. Fordækket havde så god vedhæftning, at baghjulet ind imellem
havde svært ved at få greb under indbremsningerne, så den blev lidt løs
i bagdelen, men uden at ABS-en slog til, selv om det vist var tæt på en
enkelt gang. Faktisk stod dækkene så godt fast, at jeg undgik
overhalinger og kunne hænge på både en R1000S samt en Ducati
Multistrada på Italienske plader. Ja-ja FB og FF jeg ved godt, at I kunne
ha’ gjort det bedre, men det var ret morsomt, at se gentagne kig i
spejlene for at se om den pokkers pølsevogn blev ved med at spærre
udsynet bag ud. Indrømmet – Pølsevognen fik noget at leve af og
bremseskiverne blev lidt mørkere.
I løbet af dagen steg temperaturen og toppede på 35 grader nede i den
ene dal. Det nye læder viste sig, at være uovertruffen. Godt nok blev
det varmt, men absolut udholdeligt selv inden i byerne, hvor farten gik
ned.
Dagens sidste pas, Foppapass, blev noget af en udfordring. Aldrig
tidligere har jeg kørt på så små og så snoede veje før. Ikke nok med
at vejen næsten ikke var bred nok til at to ”pølsevogne” kunne
passere hinanden, men hårnålesvingene var så skarpe og kom så tæt
efter hinanden, at den nye kobling godt nok kom på arbejde. På et
tidspunkt gik belægningen over i cement. Eller rettere forvitret cement,
for der efter at blive grus et stykke. Havde det været tidligere på
opstigningen var der blevet vendt om, men med længere ned end op, var der
kun en vej – op. Heldigvis mødte jeg ikke en eneste modkørende og kun en enkelt traktor, der fyldte godt og vel hele
vejen. Heldigvis var chaufføren flink at holde
ind til siden, inden koblingen kom til at ryge alt for meget.
Lige efter passet dukkede Albergo Passo Mortirolo op og de blev kastet
anker. Dejlig lille sted, der absolut kan anbefales. Det tog ikke mange
minutter, at få en Dr. Nielsen og læderet af, så der kunne nydes en
stor kold øl med udsigt over bjergene. 25 Euro for et enkeltværelse og
dyreste ret på menuen 9,50. God gedigen bondemad serveret i voksne
portioner. Samlet pris alt inkluderet 50 Euro.
Pas den 18. Juni:
Kühtaisattel 2017
Silzer Sattel 1685
Piller Höhe 1558
Norbert Höhe 1461
Rechen 1508
Solda 1907
Stelvio 2758
Umbrail 2501
Ofen 2149
Gallo 1815
Foscagno 2291
Livigno 2315
Bernina 2330
Aprica 1175
Foppa / Mortirolo 1852
120619
Morgenmaden blev serveret uden for kl. 0700, hvor den blev nydt i strålende
solskin. Trods sprogvanskeligheder, mit italienske er mildest begrænset
til at bestille øl og værelse, blev der serveret et efter italienske
forhold godt morgenmåltid. Med fyldt mave gik turen videre ned af de små
snoede veje. En start i godt 1800 meters højde er næsten garanti for hårnåle
med det samme. Det er helt OK, men så må der gerne være plads til
mere end en pølsevogn i svingene og helst lidt afskærmning på siden af
vejen. Heldigvis var det dagens oplevelse med små snoede veje og dårlig
belægning. Inden længe gik det i fuld fart op over Gávia. Helt
fantastisk jeg så jeg ikke et eneste køretøj på hele overkørslen af Gávia
selv om den er rigtig lang, for man skal helt op i 2618 meter, inden det går
ned af igen. Et fantastisk flot pas, men py-ha med meget smalle veje uden
nogen form for afskærmning. Heldigivis havde Giro Italia været forbi, så
der var ny belægning næsten hele vejen. En stor oplevelse, men ikke for
førstegangs alpefræsere, medmindre de er opsat på eventyr ud over det sædvanlige.
En anden stor og flot oplevelse var turen op over Marteltall og videre op,
til
vejen gik over i grus. Her vendte jeg om.. En flot og dejlig tur i op til godt 2200 meters højde.
Vejen ender blindt, men der er absolut værd at smutte op af. Samtidig
giver den et godt afbræk i ”transportvejen” mod Dolomitterne. Turen
igennem dalen forbi Merano bød på dagens varmerekord, der ”kun” blev
på 34,5 grader.
Efter formiddagens små, snævre og meget snoede veje med utallige hårnåle
var det en fornøjelse, at komme over mindre høje pas med ”rigtige”
svingveje og hårnåle store nok til, at der kunne køres igennem med lidt
fart, uden at ”file” på koblingen. Desværre var der ingen der ville
lege i dag, men pølsevognen havde det nu så godt, at den viftede med
halen ind i hårnålene ind til flere gange.
Dagens dårlige oplevelse var en ulykke med 2 cyklister, der var væltede
i et sving. Det så rigtig grimt ud og den ene havde tilsyneladende været
i karambolage med en stor lastvogn. Der var masser af mennesker tilstede,
så jeg valgte, at smutte forbi stille og roligt, mens tankerne gik til
Rita, der snart skal suse ned af de stejle franske alpeveje.
Trods ulykke en fantastisk dag med mange skønne veje og udsigter. Blå
himmel og masser af sol med lidt dryp lige inden Alberg Aurora hos Terry
og Ugo.
Jeg kommer aldrig til at indrømme Garmin ikke er verdens bedste GPS, men
damn hvor er logningen af ens kørsel dog ringe. Kun 65 km. af dagens 405
km. tur blev logget. Det er bare ikke godt nok. Heldigvis fulgte jeg næsten
slavisk den planlagte rute, så tilretningen af AlpenMaster turen er
mulig.
Pas den 19. juni
Gáviapass 2618
Umbrail 2502
Taufer 1259
Marteltal 2088
Gampen 1518
Mendel 1363
San Lugano 1412
Lavaze Joch 1807
Passo de Lavazé 1805
Niger 1690
Rosengartenstrasse 1774
Karer 1745
120620
Efter Auroras fortrinlige morgenmåltid gik det direkte ud på Sella
Ronda. Blå himmel, tørre veje og ingen trafik, så er livet herligt. Det
var en fantastisk oplevelse at komme op til Sellajoch og se der var flere
geder end mennesker. Faktisk kun 4 geder og ingen mennesker...
Rondaen er ubetinget en af mine top favoritter. Her viser Dolomitterne sig
fra sin mest barske og smukke side. For første gang tog jeg tid til at
nyde alle de fantastiske udsigter og tog en hel del billeder. Turen rundt
tog godt 1½ time, hvor der ikke var meget anden trafik på vejen. De
sidste par sving inden Canezai begyndte der at komme cyklister,
motorcyklister og biler på vejen. Det kan absolut anbefales at tage
runden, så den er afsluttet senest 0930.
Så gik det eller videre øst over på fantastiske veje med masser af
sving. Det blev til helt ufatteligt mange hårnåle, inden den oprindelige
Alpenmaster tur var gennemført. Ikke al belægning var lige god, men det
var helt tydeligt, at Giroen havde været igennem området i år. Rigtig
meget ny asfalt og generelt gode veje.
Nu gik turen øst over mod Gross Glockner. Ren transportvej, men faktisk
en behagelig afslappende etape efter de første timers sving på sving.
Da jeg nærmere mig vejen mod nord og Gross Glockner området trak der
sorte skyer op og lige efter Heiligenblut stod det ned i stænger.
Heldigvis nåede jeg at få regntøjet på inden det blev helt slemt.
Turen op til Hochtor foregik i pjask øs regnvejr og torden. Imponerende
lyn og regnvejr på vej op mod toppen. Ved Hochtor stilende det af og de
sidste kilometer op mod Edelweiss Spitze var vejen tør. Desværre var alt
booket på Edelweiss, men de var flinke at ringe til et andet herberg lige
neden for Edelweiss og reservere plads. Næste gang skal der reserveres
plads i tide på Edelweiss. Det bedste der kan siges om Fuscher Lacke, er
at deres øl er kold og udsigten fantastisk. Maden blev fisket op af ønskebrønden
(frituren) og værten er en sur fætter. Måske var det fordi han kun tog
40,- euro for et værelse med bad og toilet på gangen.
Jeg har indset, at det var en fejl, at jeg kørte igennem Sølden uden at
komme op på Europas højeste vej med belægning, så nu er morgendagens
tur lagt tilbage mod Sølden og Ötzlar Glacier Road.
Endnu en gang gik der koks i logningen på Garminen, så det blev kun
eftermiddagens spor, de blev logget. Alt i alt blev det til 445 dejlige
kilometer. Det giver et gennemsnit på 26 km. imellem passene. Ikke så mærkeligt,
at trætheden har meldt sig.
Pas den 20. juni
Sellajoch 2213
Grödnerjoch 2121
Campolongo 1875
Fedai 2056
Falzarego 2117
Gemärk 1518
Cimabanche 1529
Drei Sinnen Bergstrasse 2400
Sant-Angelo 1756
Tre Croci 1805
Giau 2230
Falzarego 2117 - Måtte over en gang til for at komme videre
Valparola 2192
Furkel 1759
Iselberg 1208
Hochtor 2504
Fuscher Törl 2428
120621
Det er en hel speciel oplevelse, at vågne op i godt 2200 meters højde og
se skyerne drive forbi i dalen under sig. Det dårlige vejr var drevet
over i løbet af natten. Himlen var blå, solen skinnede og det var kun
nogle rester af lidt skyer, der drev rundt. Morgenmaden var der ikke noget
at klage over og en regning på 56,- euro alt inkluderet kan der heller
ikke klages over. Husk kontanter, kort modtages ikke. Der kom endeligt et
smil fra værten, da han modtog hårde kolde kontanter.
Der var tydelige rester af nattens regnskyl på pølsevognen, men det kørte
den nu ikke dårligere af. Turen over passene blev genoptaget. Det var en
hel vild oplevelse, at køre over passene og hele vejen ned til
betalingsanlægget i nord og kun møde en enkelt arbejdsbil. For at få
lidt ekstra for ”pasgebyret” vendte jeg og smuttede tilbage syd over.
Nu blev der hel vild trafik. To andre morgenfriske motorcyklister og et
par biler med vejarbejdere, mødte jeg på vej tilbage til det sydlige
betalingsganlæg. Ved Kaiser Franz Josef Höhe måtte jeg lige vente lidt
med at komme hele vejen der ud. Der var et hold i gang med at rulle sten
ned af bjerget. Helt vildt at se stenene tumle ned og klaske i vejen.
Faktisk ret betryggende, at de sikrer bedst muligt, der ikke komme sten
susende, når der er trafik. Helt ude for enden af vejen ved
glacierudkigspunktet, var jeg ganske alene om at nyde den storslåede
udsigt. Jeg kan kun anbefale, enten at overnatte på et af hotellerne ude
på ”strassen” eller stå pokkers tidligt op og komme igennem, når de
åbner ”porten” kl. 0700.
Efter Grossglockner blev kursen sat mod Sølden. Dagens rute var ikke så
lang, så da navnet Kalser Glocknerstrasse dukke op, smuttede jeg en tur
op af den. Det er en blind vej, men absolut en tur værd. Helt oppe for
enden ligger Luckner haus, som er en overnatning værd, i 1920 meters
højde.
Har du traveskoene med, så tag to overnatninger, for der en helt
fantastisk flot.
Turen øst over mod Sølden bød på en del ”transportvej”, hvilket
var helt OK, så kunne der slappes lidt af med lange bløde kurver. På en
strækning med sjove sving fik jeg et par forhjulsudskridninger, enten på
grund af dækkenes tilstand eller vejens beskaffenhed, der var i hvert
fald ikke for stor nedlægning. Farten blev sat lidt ned. Det viste sig at
være en klog beslutning for midt i et sving opførte maskinen sig rigtig
dårligt. Første tanke var fladt dæk, men der var ikke alarm for dæktryk.
Den slingrende kørsel blev stoppet og problemet undersøgt. Det viste
sig, at det ene horn (tudehorn) var faldet af og kom i karambolage med de forreste
støddæmpere, hvor det gjorde det umuligt at få normalt
styrudslag. Skidtet blev afmonteret, så nu lød pølsevognen mere som en
pølsevogn end en lastbil med kun en tone i hornet.
Så kunne der gis lidt gas igen og inden længe blev Sølden nået, med de
sidste 10 km. hvor tankmåleren viste 0 km. tilbage. Med fuld tank vendte
jeg skuden og fandt vejen op i himlen. Efter en lang og ikke speciel
udfordrende stigning fra 1300 meter til 2829 meter, nåede jeg op til det højeste
sted i Europa, hvor man kan køre på en vej med belægning. Der er godt nok en
vej i Spanien, der opgives til at være højere oppe, men der er ikke
adgang hele vejen op for andre end ansatte i parken. Det er ret
imponerende at stå og hive efter vejret i den højde, men faktisk er
udsigten på Bonette bedre. Ingen klager, det skal opleves og gerne mere
end en gang.
Natten blev tilbragt på hotel Granat i Sølden. Hotellet kan absolut
anbefales for MC-ister. Der er tiefgarage inkluderet i prisen samt, ikke
mindst, adgang til Sølden saunaland, der ligger 50 meter fra hotellet.
Til en pris af 50 euro inkluderet morgenmad, netadgang und alles, må det
siges at være OK.
Et kig på bagdækket viste, at det ikke holdt længere. Turen op af Ötztaler
Glacier Road havde taget livet af det. Nærmeste sted, hvor jeg kunne få
nyt dæk viste sig at være i Innbruck, så ruteplanen blev lige
inkluderet et waypoint ved PointS Reifen Team næste dag.
Pas den 21. juni
Fuscher Törl 2428
Hochtor 2504
Kaiser Franz Josef Höhe 2369
GrossGlockner Hochalpenstrasse 2571
Iselberg 1208
Kalser Glocknerstrasse 1920
Staller Sattel 2055
Jaufen 2099
Timmelsjoch 2509
Ötztal Glacier road 2829
120622
Straks efter morgenmaden gik turen i stille og roligt tempo mod Innsbruck,
hvor jeg ankom lige før 1000, hvilket viste sig at være lige tilpas
tidligt nok til, at de kunne klare et dækskifte med det samme. Godt en
time efter stod pølsevognen klar med nyt Pilot Road 3 dæk og turen nord
på kunne starte.
Efter Innsbruck var i bakspejlet blev vejene lidt sjovere og selv om
passene ikke var så høje som i går, viste det nye dæk sig at være helt
OK. Ikke flere slag med halen medmindre det var ind i et uforudset skarpt
sving, hvor halen kunne logre lidt. Den første halvdel af turen var fin
med rigtig flotte landskaber, selv om de snedækkede tinder forsvandt bag
ud. Den sidste halvdel var mest kedelig transportvej uden de store
udfordringer. Faktisk var det helt OK at slippe alperne. De sidste par
dage har mættet lysten til hårnålesving og hjemlængslen har meldt sig.
Hotel zur Post i Fürstenfeldbruck blev overnatningstedet. Et imponerende
hotel med en 400 års historie bag sig. Turens dyreste til 75,- Euro men
helt OK til standard og service.
Den 22. blive "ruhetag", som de siger her i tyskland, inden turen
nord på med DB Autozug begynder om aften, med forventet hjemkomst søndag
den 24. om eftermiddagen, så beretningen slutter her.
Pas den 22 juni
Seefelder Sattel 1185
Scharnitz 995
Leutaschklam 1120
Holzleitensattel 1126
Fern 1209
Planseestraße / Plansee 976
Ammersattel 1082
Resume
Alt i alt blev det til 60 pasoverkørsler, inkluderet de få, hvor jeg måtte
tilbage samme vej.
28 af passene var over 2000 meter.
Gennemsnit i fart 64,9 km/t med et forbrug på 5,5 l/100km (18,2 km/l).
Vejret var fantastisk hele vejen med undtagelse af opkørslen til
Grossglockner. Temperatur minium 10 grader en tidlig morgen på et højt
pas og maksimum 35 flere dage nede i dalene.
Flotte områder Dolomitterne og Grossglockner, men hele turen er
fantastisk. Husk at smutte op på Ötztaler Glacier Road ved første besøg
i Sølden.
Turen vil kunne gøres på 5 dage, men så bliver der ikke mange stop
undervejs.
Uanset hvor lang tid, der sættes af til turen, så kan det anbefales, at
overnatte tæt på de mest populære steder og komme tidligt af sted om
morgenen. Det har været en klar fordel, at køre på hverdage. Fredagen på
vej mod München viste med al tydelighed, at der vil blive meget trafik i
alperne i weekenden.
Juni er fin at køre i og de første 2 uger af september skulle også være
OK grundet lidt lavere temperaturer.
Skulle vejret vise sig fra sin dårlige side, så læg ruten om og find de
steder solen skinner.
En revideret AlpenMaster tur vil blive udarbejdet senere. |
