Sverige vestkyst - Bohuslän 2012
Ruten med
Garmin rutefiler som planlagt
Ruten med Garmin sporfiler som gennemført
Tekst
Foto
Afgang Klagshamn 16:00 den 10.
maj med fuld tank. Hjemkomst Klagshamn eftermiddag 13. maj. René, FF, Jesper, Hanne, Peter B, Christian, Patrick. Den Svenske vestkyst - også kaldet bedstkysten eller Sveriges forside. Dag 1 Total 158 km. Overnatning på Mattisgården B&B Dag 2 Total 495 km. Overnatning på Hotel Nordevik. Dag 3 Total 490 km. Overnatning på Hotel Madam Blå. Dag 4 Total 421 km. Total distance 1564 km. |
Total rute med 1564 km. Garmin gdb rutefil. Rutefil i gpx format. Ingen grusveje (ifølge Garmin MapSource), men det er ikke en garanti for veje med asfalt hele vejen. Den østlige del er tidligere kørt og en rigtig dejlig vej. |
|
Dag 1 Total 158
km. Overnatning på Mattisgården
B&B Maskinerne skal lige lære hinanden at kende, så vi starter blidt ud op igennem det skånske landskab. Garmin gdb rutefil. |
|
Dag 2 Total 495
km. Overnatning på Hotell
Nordevik. Op igennem et skønt landskab formentlig krydret med lidt vej uden asfalt. Garmin gdb rutefil. |
|
Dag 3 Total 490
km. Den nordlige del af ruten, skulle efter artikel i svenske Motorrad være rigtig hyggelig og efter deres mening tage 2 dage. Overnatning på Hotel Madam Blå Garmin gdb rutefil. |
|
Dag 4 Total 421
km. Fin vej syd over med god fart på ned af bakke på vej hjem. Garmin gdb rutefil. |
Dag
1. 152 km. på 2:39. Fin tur gennem det sydlige Skåne. Følger du sporet skal der lige køres en enkelt markvej, men den originale rutefil fører uden om markvejen. Garmin spor. |
|
Dag 2. 319 km. på 9:55. Det blev kun de første 30 km. den oprindelige rute blev fulgt. Den kørte rute blev valgt ud fra kortest mulig tid uden for meget motorvej. Vil anbefale, at køre den oprindeligt planlagte rute. Garmin spor. |
|
Dag 3. 496 km. på 9:45. Ruten blev gennemført, som planlagt. En fantastisk rute, der godt kan deles op i 2, hvor kysten følges hele vejen op til Norge. Mange små skønne veje med sving. Gennemføres ruten som her skal der ikke holdes for mange pauser og der skal være tørre veje. Garmin spor. |
|
Dag 4. 421 km. på 7:10. Mange lige strækningen uden nogen form for kaffesteder, så tag en stor termokande med. Ruten bør ændres fra nord for Söderåsen og resten af turen syd over. Garmin spor. |
|
Hele turen. 1389 km. Garmin spor. |
Torsdag
den 10. maj oprandt med afbud fra 3 mand. Peter B, Flemming F,
Patrick, Jesper, Christian og René samledes over en kop kaffe i Klagshamn
for at køre sammen til Mattisgården.
Hanne tog direkte fra Odense til gården. Støvregn fra starten, der på vej nord over gik over i regn, så alle var våde udvendigt og et par stykker også indvendigt, inden vi nåede Mattisgården via små snoede veje. Hanne var ankommet før os, så hun tog imod. Det tog ikke lang tid før vi alle var fordelt på værelserne. Doktor Nielsen blev fundet frem og kolde øller knappet op, mens de første løgnehistorier blev fortalt. Kokken meddelte hurtigt, at nu var der serveret og stor var overraskelsen over det gode måltid, der ventede os. Fisk- og rejelasanje i rigelig mængde og utrolig velsmagende. Da vi havde spist blev vi vist op i opholdsstuen, hvor resten af aftenen gik med en enkelt øl og flere historier, inden dynerne blev fundet og alle faldt til ro. Mattisgården kan absolut anbefales. Fredag den 11. startede i småregn med udsigt til opklaring. Desværre fik vi ikke kørt mere end små 30 km. før vi måtte tage en længere pause og sige farvel til Hanne og Jesper. Efter en del snak, blev vi enige om, at forsætte nord efter på en ændret rute, for ikke at komme for sent frem til hotel Nordevik. Efter lidt kørsel på E6-eren, smuttede vi dog af og tog hovedvejen nord efter. Vejret klarede op og vi så solen ind imellem, mens blæsten tog til. Turen rundt Göteborg bød på forskellige forhindringer i form af tæt trafik og lukkede veje. Heldigvis var der plads til at smutte igennem et par vejspærringer og komme videre nord på. Vi ankom til hotellet tids nok til, at der kunne nyde lidt koldt og styrkende, mens vi fik os en snak om dagens hændelser. Aftenen gik med god mad og drikke, så alle sov godt hele natten. Hotel Nordevik var under ombygning, så lidt svært at udtale sig om, hvordan der bliver, men maden var OK og personalet flinkt og imødekommende. Lørdag den 12. startede vi i tørvejr og lidt mindre blæst, men mørke skyer truede i horisonten, så alle gjorde sig regnklare inden afgang. Frokosten blev indtaget på Bryggcafét i Bovallstrand. En fantastisk rødspætte filet med rejer og smørstegte kartofler. Kommer du igennem Bovallstrand, så sæt tid af til en spisepause. Det blev en perfekt dag med tørre veje, sol det meste af tiden og kun et enkelt lille dryp. Ruten var flot og med rigtig mange sving. Skal den del af ruten gennemkøres på en dag, skal der ikke holdes for mange pauser og rullen skal holdes rimeligt stram hele dagen. Vejene nord på er ikke i den bedste tilstand og turen ind igennem det norske fjeld byder på en del humpedi-dump. Vel ankommet til hotel Madam Blå tog det ikke mange øjeblikke før Peråke havde serveret 5 kolde. Den sidste Doktor Nielsen kom frem og der blev modtaget nyheder hjemme fra. Aftenen forløb med godt humør og rigtig god mad, som blev afsluttet med en kop kaffe og god cognac. Søndag 13. startede i flot solskin, men halvkoldt. Turen syd over gik i fuld fart på brede kedelige veje, der kun ind imellem blev afbrudt af mindre snoede veje. Der er utroligt øde på hele den nordlige strækning og meeeget langt imellem kaffestederne. Vi kørte faktisk 150 km. uden at komme forbi et eneste sted. Turen fra Søderåsen og syd efter var desværre ikke planlagt særlig godt, så der kom vi til at køre forbi rigtig mange skønne veje. Den del af turen skal absolut modificeres. Klokken 15:45 blev der serveret en kop god kaffe og inden længe blev der sagt farvel og på gensyn. Top af vindue |
|
Klar til afgang efter en god aften på Mattisgården. | |
Flemming checker, at videoen er klar inden afgang fra hotel Nordevik. | |
Fin og gratis færge på vejen til Lysekil. | |
Maskinerne på parade, mens der nydes en kop mocca i Lysekil. | |
det ikke kun ser køligt ud, det var køligt, men kaffen var varm og god. Heldigvis fik Patrick ikke brug for regntøjet. | |
Lyset er hel fantastisk ved den
svenske vestkyst - af nogle kaldet bedstkyst. Der er bare fantastisk flot
og vejene er skønne, at køre på. Masser af små byer med spise- og
kaffesteder. Har du tid så prøv Bryggcafét i Bovallstrand |
|
Så blev det varmt nok til at tage regntøjet af. | |
Efter en kort tur inde i Norge, er vi igen tilbage i Sverige, hvor der meget passende lå et "fikasted". Det var med nød og næppe vi alle fik en kop kaffe, for de tig kun imod kontanter. | |
Madam Blå er bare et skønt
sted at overnatte. Vejret var flot ved afgang, men der skulle lige varme på håndtagene, så pølserne kunne holdes varme. |
|
Der var bare ikke nogen kaffesteder på vej syd efter, så vi måtte nøjes med rygepause. | |
Det var den tur og de dæk. Der er monteret nyt dæk, så på gensyn der ude. |